Du har ikke en chance - grib den. Det var punkernes og bz’ernes call to action i 70erne og 80erne, hvor atomkrig, massiv arbejdsløshed og boligkrise malede horisonten i dystre farver.

Lad os være ærlige. Det er en også pænt fucked verden, vi i dag befinder os i, er det ikke? Klimakrise, krige, ulighed, et sygt dyrt boligmarked, human fatigue ….  you name it. Hvordan kan vi arbejde med det? Hvad nytter det at uddanne sig og gøre sig umage for at skabe et arbejdsliv i work-life balance i sådan en verden?

Meningen finder vi måske i vores unikke evne til at forestille os en bedre verden. Det er også det, forskerne opererer med som “utopisk tænkning” eller “factbased dreaming”. Og historien er fyldt med eksempler på, hvordan håb og forestillinger er afgørende for at skabe forandring.

Se med, når Johanne undersøger og forhandler med forskerne om, hvorfor det kan betale sig at håbe, og hvordan vi kan få et meningsfuldt liv ud af at være på røven.

Engang var vi jægere og samlere og arbejdede med det, naturen stillede til rådighed fra dag til dag. Det var succeskritertiet - og vi forventede hverken mere eller mindre. Var jæger-samlerne de første work-life balance praktikere?

Fast forward til i dag, hvor vi lever i en vækstdrevet markedsøkonomi, der i stigende grad lægger beslag på jordens ressourcer og de menneskelige. I den hastige udvikling af kunstig intelligens bliver vi for alvor konfronteret med vores markedsøkonomiske nytteværdi som arbejdskraft.

AI bruger enorme mængder energi, tech-mogulerne forsøger at monopolisere teknologien og kapre vores opmærksomhed, og brugen af AI vil gøre et voksende antal jobfunktioner overflødige.

Det kan virke skræmmende - men rummer AI-bæstet også et frisættende potentiale?

Se med, når Johanne taler med forskerne, om AI kan være en gateway til en luksuskommunistisk udgave af det gode (arbejds-)liv og work-life balance, hvor det AT arbejde ikke automatisk betyder at GÅ på arbejde og slide sig op i hamsterhjulet.

Engang var store følelser forbeholdt unge mænd fra adelens velhavende elite. De var de eneste, der havde råd til at frigøre sig fra normerne og bestemme over sig selv. Friheden var ikke blot frydefuld, men kunne også være et åg at bære. Tænk blot på Kierkegaards tvivl om giftermålet og den unge Werthers lidelser

I dag er vi alle på papiret frigjorte individer. Ingen tvinger os til at tro på en bestemt gud, dyrke bestemte ritualer, gifte sig med storbondens søn eller blive skomager som ens far. Med friheden følger et eget-ansvar, som kan vække stærke følelser.

Hvad sker der, når de følelser er til stede i vores arbejdsliv? Ja, når arbejdslivet lige frem forudsætter, at vi er til stede med vores følelser og ikke kun vores tid?

Se med, når Johanne taler med forskerne om følelsernes plads i det arbejdende menneskes liv. Hvornår er empati og emotionelt arbejde en styrke – og hvornår er det en byrde? Og hvordan kan vi insistere på at være følelsesinvesterede og sårbare på vores arbejde, uden at vi risikerer at brænde ud?

De fleste moderne, vestlige mennesker orienterer og udfolder sig i både en fysisk virkelighed og en medieskabt virkelighed.

Vi er både vores biologiske identitet og krop, som går rundt i den fysiske verden. Og så er vi en identitet på diverse sociale medier. De to tilstedeværelser påvirker og adfærdsregulerer hinanden gensidigt - og tager bestik af algoritmernes accelererende krav om performativ indsats og overlegenhed i bytte for synlighed og reach.

Hvad skaber det for en dynamik, når vores “on demand” dopamin hjerner og main character energies møder en tredje scene; det professionelle arbejdsliv?

Det er et af spørgsmålene for Johanne og forskerne, når de forsøger at fremkalde landkortet for, hvordan vi kan og ønsker at indgå og opretholde gode, tillidsfulde og produktive relationer med andre, der er lige så adfærdsregulerede af medier som os. I en tid, som den den slovenske filosof Mladen Dolar fomulerer det, ‘hvor meninger har større autoritet end viden’.

Når man er vokset op og opdraget med at blive set, hørt, spurgt og inddraget i beslutninger, er det ret nærliggende at tage forventningen, ja måske kravet om medbestemmelse med ind i arbejdslivet.

Se med, når Johanne sammen med forskerne undersøger, hvordan det påvirker arbejdspladserne, og hvad det kan betyde for kvaliteten af vores arbejdsliv og det “produkt”, vi arbejder med, hvis vi er flere om at bestemme og skabe.

Det er også en undersøgelse af faldgruber og blinde vinkler. Hvis vi insisterer på vores ret til at udfordre de traditionelle skillelinier og magtpositioner, er vi så også forpligtede, når magten kræver ofre? Orker vi at lede?

Den store britiske økonom, John Maynard Keynes, spåede i 1930, at mennesket i 2030 havde gennemgået en civil, økonomisk og teknologisk udvikling, så vi kunne nøjes med at arbejde 15 timer om ugen. En slags moderne 2.0 version af jæger-samler samfundene, der udelukkende arbejdede med det, naturen stillede til rådighed fra dag til dag. Det var succeskriteriet - de forventede hverken mere eller mindre. Var jæger-samlerne de første work-life balance praktikere?

Hvor langt er vi fra Keynes utopi? Og hvad skal der til for at opfylde den - hvis det er det, vi drømmer om - nu hvor ‘hvor, hvornår, hvordan, med hvem og hvorfor’ vi arbejder ikke har været under en vildere forandring end siden den industrielle revolution for 150 år siden?

Se med når Johanne og forskerne forsøger spotte de mulige veje til work-life balance i dønningerne fra trends, bevægelser og begreber som algoritme ledelse, GIG, hybrid arbejde, digital nomads, quiet quitting, financial independence - early retirement, naturbaseret arbejde og meget meget mere.

Siden Dr. Frankenstein skabte sit monster, har mennesket leget med tanken om human engineering og optimering af os selv som arbejds- og skaberkraft. Supermennesket.

Vores hjerne er helt central i forsøgene på at booste den menneskelige ydeevne, og indsatserne er vidtrækkende - fra kognitive forbedrings mediciner til chips og implantater.

Aktiviteterne i neuro-industrien står ikke alene. Teknologier, der skal forstærke, forfine og forlænge kroppens fysiske kapacitet - for eksempel robotteknologi og exoskeletter - er i en kæmpe udvikling.

Se med når Johanne og forskerne stikker snitterne i et brandvarmt våbenfelt for indre og ydre optimeringsteknologier og undersøger de vidtløftige og etisk dilemmafyldte perspektiver ved at manipulere ved menneskets natur - og naturlige begrænsninger.

Sæt alle søgekriterier i frigear, tag en futurist i hånden og forestil dig, at der stadig er noget, der hedder et jobcenter i år 2100. Hvilke jobs vil være helt almindelige at få tilbudt? Hvilke vil være populære, og hvilke vil vi hade?

Kan du se dig selv arbejde som selvmordsterapeut eller nostalgist? Hvad med at specialisere dig i rollen som simpelthedsekspert eller blive selvkørende bilmekaniker? Eller er du en evergreener og arbejder i et menneske-til-menneske omsorgsfag, som spåes til ikke bare at overleve men komme styrket ud af mødet med AI?

Se med, hvordan Johanne og forskerne når frem til et bud på en Top-10 over fremtidens jobs.